Klubben råder over:
Optimistjoller
Optimistjollen er konstrueret i 1948 af Clark Mills, USA. Jollen er en lille sænkekølsjolle med ideelle egenskaber som begynderbåd for ét barn. Optimistjollen er bygget i glasfiber på knækspant med spejlgat og pramstævn. Den er åben og synkefri.
Specifikationer
– Længden er 2,31 m
– Bredden er 1,13 m
– Dybgangen uden sværd er ca. 0,1 m
– Jollens vægt er ca. 36 kg.
– Sprydriggen omfatter storsejl på bom (3,5 m²).
RS TERA Sport
TERA Sport jollen er en moderne 1-personers jolle, der appellerer til begynderen eller den let øvede sejler, som ønsker at prøve noget nyt moderne udstyr. Jollen skal ikke ses som en konkurrent til de nuværende juniorjoller, men mere som et nødvendigt supplement.
Sportssejlet kan rebes, så det passer til en bred vifte af kombinationer af vægt og sejlerfaring.
Fakta om RS TERA Sport:
– 1-personers jolle (30-70 kg)
– ISAF Recognised Class
– Designet af Paul Handley i 2005
– 3 Lags Comptec PE3 Skrog
– Længde: 2,87 meter
– Vægt: 33 kg
– Storsejl (kan rebes): 3,7 kvm
RS FEVA XL
FEVA XL 2-personers joller giver mulighed for at nytænke sejlsporten i klubberne og kan være den medvirkende årsag til, at flere børn og unge bliver på vandet og i sejlsporten. Jollen giver et mere varieret tilbud til børn og unge, der ikke fanger interessen for sejlsporten i de mere traditionelle 1-personers jolletyper. Den er også et godt værktøj i klubbernes introduktion af nye sejlere til sejlsporten. Jollen kan let sejles af en øvet og en begynder i fællesskab.
Fakta om FEVA XL
– 2-personers jolle
– ISAF International Class
– Designet af Paul Handley i 2002
– 3 Lags Comptec PE3 Skrog
– Længde: 3,64 meter
– Vægt: 63 kg
– Storsejl: 6,5 kvm
– Fok: 2,1 kvm
– Gennaker: 7,0 kvm