Privatejede joller i klubben

I klubben sejler flere spændende privatejede jolletyper. Spørg de respektive ejere – eller spørg i klubben, hvis du er interesseret i at sejle en af disse jolletyper. Vi er altid interesserede i flere legekammerater!

I klubben sejler:

Contender

Contender-jollen henvender sig både til dem, der har fokus på sejlglæde og socialt samvær, og til dem som ønsker udfordring og kapsejlads på meget højt niveau såvel i Danmark som internationalt. Contenderen er en hurtig jolle, med fartpotentiale op til ca. 20 knob.

Contender-jollen kan sejles af sejlere fra ca. 50 kg og op til over 100 kg pga. den fleksible kulfibermast. Aldersmæssigt spænder klassen også bredt med aktive sejlere fra midt i tyverne til 60+ i Danmark, og der findes både yngre og ældre sejlere i klassen internationalt. Der er de senere år kommet en gruppe aktive piger i Contender-klassen.

Contenderens konstruktør er Ben Lexcen, som er mest kendt for at stå bag designet på “Australia II”, der vandt Americas cup i 1983.
Oprindeligt blev jollen tegnet i forbindelse med valg af ny jolle til OL 1968. Der blev ved dette OL præsenteret flere nye trapezjoller, bl.a. Paul Elvtrøms Trapez-jolle som enmandsjolle. Contenderen vandt OL-udtagelsen, men ISAF og OL-komiteen valgte på trods af dette fortsat at satse på Finn-jollen.

Den aktive danske klasse er på ca. 30-40 både. Klassen har i de senere år oplevet en klar stigning i antallet af aktive joller.

På verdensplan er jollen udbredt til alle kontinenter. Der er store felter i Australien (ca. 300 joller), Storbritannien (ca. 700 joller), Tyskland (ca. 500 joller), Italien (ca. 300 joller), og der er felter i USA, Canada, New Zealand, Holland, Sverige, Norge, Irland, Finland, Schweitz, Østrig og Frankrig.

ISAF Status International
Type Jolle
Besætning 1 person i trapez
Designer Bob Miller (Ben Lexcen)
Skrog længde 4,88 m
Sejlareal 11 M2
Båd vægt 83 kg.

Wayfarer

Relativ dyb og fladbundet jolle med knækspant. Wayfareren er en stor og relativ tung jolle til to eller flere personer. Jollen har særdeles gode søegenskaber og kan sejles overalt i de indre danske farvande. Englænderen Frank Dye sejlede i 1964 fra Scotland til Island i sin Wayfarer nr. 48, hvilket indikerer jollens sødygtighed, uden dog at bevise noget som helst, idet alt kan lade sig gøre, blot man er tilstrækkelig heldig. Wayfareren er i årenes løb bygget i en række forskellige mere eller mindre heldige varianter heraf kan nævnes Mark I Wood, Mark I GRP, Mark S og Mark S Plus, hvoraf den sidste udgave er den bedste. Jollens bæreevne gør det muligt at medbringe udstyr til overnatning, og da man kan sejle til og fra fri strand er mulighederne for rekreativ anvendelse ubegrænsede. Jollen anvendes af enkelte klubber til uddannelse af nye sejlere. Der afholdes såvel nationale som internationale stævner og mesterskaber.

Wayfaren er en venlig jolle og klasse, også når det gælder kapsejlads. Det er en særlig kvalitet, at både tur og kapsejlads kan forenes i samme jolle. Alle vil kunne kaste sig lige ud i kapsejladsens glæder i denne jolle og lære sagerne efterhånden.

Man bliver overrasket over, at der er mange andre glæder end blot at komme først! Der er lokale, nationale og  internationale stævner samt træningssamlinger. Her er sejlere, som med stor glæde hjælper nye i gang. Det er bredden der er styrken for klassen også i kapsejlads – og ta´ ikke fejl, Wayfaren er vejsejlende også til kapsejlads.

Længde L.0.A. 4,827 m
Bredde 1,855 m
Dybgang 0,203 m
Dybgang, køl nede 1,169 m
Højde mastetop over vandlinie 7,05 m
Længde mastefod/mastetop 6,86 m
Minimum skrogvægt 169 kg
Storsejl areal 8,83 m2
Genua areal 4,27 m2
Fok areal 2,78 m2
Spiler areal 13,5 m

Pirat

Piraten er en knækspantsjolle med 10 m² sejlareal, der blev tegnet i 1938 af den tyske ingeniør Carl jolle Martens, der med denne jolle vandt en konkurrence i magasinet “Yacht”. Oprindeligt kaldtes båden “10 m² ungdomsjolle”. Navnet “Pirat” blev bestemt, efter amerikansk praksis med at vælge lyriske bådnavne, gennem en konkurrence på dette blad.

Bådens besætning består af to personer, rorsmand og gast.

Længde overalt:    5,0 m
Længde vandlinje:    ca 4,68 m
Bredde:    1,61 m
Dybgang:    0,20 – 1,05 m
Masthøjde:    6,29 m / over dæk: 5,86 m
Vægt (sejlklar):    218 kg
Storsejl:    7,28 m²
Fok:    2,72 m²