VINTERTRÆNING sammen med Rødvig Roklub

Hver tirsdag i vinterhalvåret har Rødvig Roklub og Sejlklubben Rødvig Stevns tid i hallen i Rødvig – Sydstevnshallen – til fællestræning. Formålet er fysisktræning over vinteren, så vi er klar til en ny sæson på vandet og skabe fællesskab og socialsamvær i og på tværs af foreningerne.

I år starter vi tirsdag den 8. oktober og vi har hallen hver tirsdag fra kl. 18:00 til 20:00. Træningen er en del af kontingentet for sejlklubben.

Programmet er:

18:00 til 18:55 – adgang til hele hallen:
– Fællestræning med fokus på kondition og styrke. Det kan f.eks. være en gang cirkeltræning hvor de enkelte øvelser kan tilpasses ens egen form.

19:00 til 19:55 – adgang til halvdelen af hallen:
– Spil eller kamp hvor vi udnytter de muligheder der er i hallen. Det kan f.eks. være en omgang floorball eller et spil volleyball.

HJÆLP NATUREN, HINANDEN OG SEJLKLUBBEN

Stevns Kommunen deltager i den landsdækkende affaldsuge og i år med fokus på at samle affald i naturen. I den forbindelse har Stevns Kommune inviteret foreningerne med.

Det er et rigtig fint oplæg fra Stevns Kommune og vi har derfor valgt at tilmeldt sejlklubben til søndag den 31. marts om eftermiddagen og vi har bedt om en rute med udgangspunkt fra havnen.

Som tak for hjælpen giver Stevns Kommune 3.000 kr.

Så brug en efterdag sammen med dine foreningsvenner på at hjælpe hinanden med at holde naturen ren og samtidig skaffe lidt til klubkassen.

Hvad skal pengene så bruges til? Vi har i år valgt at søge fonde om tilskud til SUP udstyr og planen er at alle klubbens medlemmer kan anvende det. Så de 3000 vil gå til fælles “legetøj”.

Hvem er frisk?? Tag gerne venner, familie el. med. Sejlklubben vil sørge for lidt fælleshygge med kaffe og kage.

Hvis i ønsker at deltage så skriv venligst til Rolf Larsen

Foreløbig sejladskalender 2019

På Sydstævnekredsens hjemmeside har jeg fundet denne foreløbig sejladskalender for 2019. Hvis kapsejlads har interesse så reserver datoerne med det samme.

• Lørdag den 1.juni: Tærø Rundt, Bogø Sejlklub

• Lørdag den 25. maj: Vild med vand i flere klubber

• 15-17 august: Vegvisir, Vikingen, Guldborg, SMG,Nysted og motorbådsklubben Vikingen. Dels singlesejlads på 80 sm, dels double på s210 eller 170 sm over to dage.

• 25. august: Bugten rund i Fakse Ladeplads

• Lørdag 7. september: Lindholm Rundt, Møn

• Lørdag 7. september: Agersø Rundt, Korsør

• 28-29 september: Harboe Cup, Skælskør

Holdet for 2019 er sat

Årets generalforsamling er afholdt i god ro og orden. I forlængelse blev det første bestyrelsesmøde holdt hvor de sidste detaljer om årets hold kom på plads.

https://srstevns.dk/om-os/bestyrelse-2019/
https://srstevns.dk/om-os/udvalg-2019/

Holdet i 2019 er i store træk det sammen som i 2018. Dog med nogle små ændringer. I år har vi opdelt kasserer posten så medlemskartotek og kontingentbetaling håndteres i en separat funktion. I 2019 håndteres af det af John Græbe Petersen. Samtidig er Erik Nielsen kommet med som bestyrelses suppleant. Velkommen til dem begge.

Og så må foråret gerne komme snart, så vi kan komme på vandet 🙂

Aktivitetskalender for 2019 sæson er på plads

Så er der sat datoer for 2019 sæsonens aktiviteter, og de er alle opdateret i kalenderen på vores hjemmesiden.

Husk, allerede nu at tjekke kalenderen og reserver datoerne. Kalenderen indeholder en funktion til at tilføje de enkelte aktiviteter til ens egen digitale kalender. Vælg en aktivitet og klik på ‘+ Google kalender’ eller ‘+ Gem som ICAL’ og følg anvisningerne.

Kalenderen kan ses i enten kalender- eller liste form:

https://srstevns.dk/events/
https://srstevns.dk/events/liste/

Vi ses på havnen og på vandet.

Ny følgebåd sikret med fondsmidler

EN PERFEKT OPSTART PÅ SÆSONEN

Sejlklubben havde mandag eftermiddag besøg af Jørgen Henriksen fra Østsjællands Andelsvaskeris Fond som har doneret midler til brug for køb af en ny følgebåd. Følgebåden er allerede købt og det var også en flok glade sejlere og trænere der samlet sagde tak. Derudover har sejlklubben modtaget en donation fra Nordea Fonden som også er anvendt til køb af den nye følgebåd.

En stor tak til dem begge.

Besøget fandt sammen med junior- og jollesejlernes start på sejlsæsonen, hvor vi havde super forhold med høj sol og en let brise ud for Rødvig. 14 sejlere var på vandet og som det ses på billedet var humøret højt.

Donationerne har også være nævnt i de lokale medier og kan læses her:

SN Stevns- Dagbladet – https://sn.dk/Stevns/Foelgebaad-i-sejlklub-sikret-med-fonds-stoette/artikel/745937

Stevnsbladet – http://stevnsbladet.dk/sejlklub-har-faaet-ny-foelgebaad/

Stevns-nu – http://stevns.netavis.nu/fondspenge-foelgebaad-sejlklub/